US & Manga - Aarhus

US & Manga - Aarhus

US & Manga - Aarhus


Faraos Cigarer søger nye afdelingsleder til US-Comics & Manga i vores butik på Strøget i Århus.

Faraos Cigarer søger ny afdelingsleder med hovedansvar for US Comics & Manga i vores Århus-afdeling. Stillingen er
som funktionær og er en fuldtidsstilling.

Det vil blandt andet være dit ansvar at sørge for at butikken er struktureret, flot og funktionel. Det betyder, at dine arbejdsopgaver bl.a. vil være:

  • Ekspedere og vejlede kunder
  • Bestille varer
  • Være ansvarlig for kasse & lagerstyring i afdelingen
  • Holde butikken i god stand og orden

Du skal komme med kærlighed og stort kendskab til US og Manga  Med din viden og gode humør skal du betjene og vejlede vores kunder så de får den bedst mulige kundeoplevelse. 

Vi kan så tilgengæld tilbyde en mulighed for at arbejde med din hobby i en stor butik hvor der er nok at tage fat på. Du vil indgå i et team på 4, hvor du har hovedansvaret for US Comics & Manga. Der vil være tider hvor der er rigtig travlt og her skal du vise dit overblik og din evne til at bevare hoved koldt. Du skal desuden være fleksibel og mødestabil med en klar professionel og seriøs indstilling til dit arbejde.

Du må gerne have et godt kendskab til officepakke og gerne også være aktiv på sociale medier. Detailerfaring er også et klart plus.

Faraos Cigarer har 9 butikker, placeret med 5 i København centrum, 2 i Århus, 1 i Lyngby & Odense.
Vi sælger alt inden for Comics, Games og tilhørende Merchandise. Vi ønsker at vores kunder ikke bare får en fantastisk kunderservice men også en helt unik købsoplevelse. Vi favner bredt og har et varesortiment på over 100.000 varer fordelt på 10 afdelinger.

Du kan læse mere om Faraos Cigarer produkter på www.faraos.dk
Ansøgning indeholdende CV med relevant information bedes sendt på mail til job@faraos.dk, mærket : Århus Comics. Spørgsmål vedrørende stillingen kan stilles til morild@faraos.dk

Ansøgningsfrist er mandag d. 14 juni, med tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejde udføres fra adresse : Faraos Cigarer, Ryesgade 3 – Århus