SoMe-ansvarlig til Faraos Cigarer

SoMe-ansvarlig til Faraos Cigarer

Ansøgningsfrist 31. Maj


Er du en kreativ sjæl med passion for sociale medier? Har du flair for at skabe engagerende indhold, der fanger følgernes opmærksomhed? Så er du måske vores nye SoMe-ansvarlige.

Om os
Faraos Cigarer er Danmarks største detailvirksomhed inden for tegneserier, rollespil, brætspil, merchandise og meget mere. Vi brænder for at skabe unikke oplevelser for vores kunder – både i vores butikker og online. Og især den sidste del er vi ved at forbedre, og har derfor brug for en ansvarlig for vores sociale medier – muligvis dig.

Jobbet

Som vores nye SoMe-ansvarlige bliver du en central del af vores kommunikationsteam, og den primært ansvarlige for vores digitale kanaler. Det er derfor et job med ansvar. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Udvikle og eksekvere kreative strategier til vores sociale medier (Facebook, Instagram, TikTok, YouTube m.m.).
  • Producere engagerende indhold – lige fra videoer og billeder til tekster og kampagner.
  • Interagere med vores følgere og skabe et levende online community.
  • Analysere performance og optimere vores indsatser.
  • Holde dig opdateret på trends inden for sociale medier.


Om dig - 
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med sociale medier og content creation – enten fra tidligere jobs eller som selvstændig.
  • Er kreativ, idérig og kan få dine visioner til at blive til virkelighed.
  • Er selvstændig, struktureret og trives med at tage ansvar.
  • Kendskab til virksomhedens varegrupper er intet krav.


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i vækst med plads til at tage ansvar, og fyldt med passionerede kolleger.
  • Mulighed for at præge vores SoMe-strategi og skabe noget unikt.
  • En fleksibel fuldtidsstilling med plads til kreativ udfoldelse.
  • De fleste af dine arbejdsdage vil foregå på vores hovedkontor i Taastrup, men vil også inkludere dage i vores butikker i indre København, Lyngby, Odense og Århus.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Faraos Cigarer har tegnet overenskomst med HK, så du er sikret ordentlige arbejdsforhold samt pension.


Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, dit CV og gerne eksempler på tidligere arbejde til job@faraos.dk og skriv ’’SoMe Faraos Cigarer’’ i emnefeltet. Send ansøgning inden 31/5 – vi holder løbende samtaler.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarlig Ludwig Ibbo på ludwig@faraos.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig og se, hvordan du kan være med til at tage Faraos Cigarer til nye højder på de sociale medier.