Medarbejder til Comics

Medarbejder til Comics

Fuldtidsmedarbejder til ny butik på Strøget


Er du hurtig som lynet og ligeså nysgerrig på nye eventyr som Tintin?
Faraos Cigarer søger lige nu en medarbejder med stor viden om tegneserier til vores nye butik på Vimmelskaftet 47 i København. Stillingen er som funktionær, og der er tale om en fuldtidsstilling på 160 timer.

Det vil blandt andet være dit ansvar at sørge for at butikken er struktureret, flot og funktionel. Det betyder, at dine arbejdsopgaver bl.a. vil være:

  • At ekspedere og vejlede kunder - også dem, der endnu ikke ved, hvad de leder efter
  • At pakke web-ordrer
  • At sørge for vareopfyldning i butikken
  • At assistere med varemodtagelse og -afsendelse  
  • At være ansvarlig for kassebeholdning & lagerstyring i afdelingen
  • At planlægge og være med til arrangementer, både i og uden for butikken
  • At holde butikken og lageret i god stand og orden
  • At bidrage til den gode kundeoplevelse, Faraos Cigarer er kendt for

Du skal komme med stor kærlighed og et godt kendskab til tegneserier. Gerne både danske tegneserier og US-Comics. Det er også et plus, hvis du har kendskab til Sci-fi og fantasy litteratur. 

Vi kan tilbyde dig muligheden for at arbejde med din hobby i en stor og spritny butik med en fantastisk lokation midt i centrum. Du vil indgå i et team sammen med 8 andre fastansatte, som sammen løfter ansvaret for afdelingerne US-, DK Comics, Harry Potter samt den kommende bogafdeling. Vi kommer i perioder til at have meget travlt, og her er det vigtigt, at du viser din evne til at bevare overblikket og holde hovedet koldt. Vi sætter desuden stor pris på fleksibilitet og mødestabilitet og forventer, at du går til teten med en klar professionel og seriøs indstilling til dit arbejde. Erfaring med at ekspedition og kassebetjening er at foretrække.

Faraos Cigarer har 9 butikker, placeret med 5 i København centrum, 2 i Århus, 1 i Lyngby & Odense. 
Vi sælger alt inden for Comics, Games og tilhørende Merchandise. Vi ønsker at vores kunder ikke bare får en fantastisk kundeserviceoplevelse, men også en helt unik købsoplevelse. Vi favner bredt og har et varesortiment på over 100.000 varer fordelt på 10 afdelinger.

Du kan læse mere om Faraos Cigarer produkter på www.faraos.dk

Ansøgning indeholdende CV med relevant information bedes sendt på mail til job@faraos.dk, mærket: Strøget Comics. Spørgsmål vedrørende stillingen kan stilles til trine@faraos.dk

Ansøgningsfrist er mandag d. 13. september med tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejde udføres fra adresse: Faraos Cigarer, Vimmelskaftet 47 – København C.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset seksuel orientering, køn, religion, etnicitet, handicap og alder til at søge
stillingen.