Butik på Nørregade søger Kortspilsekspert

Butik på Nørregade søger Kortspilsekspert

Søg inden 1. Juli


Er du kortspilsnørd, og kunne du tænke dig at arbejde i butik, så har du muligheden nu. Faraos Cigarer Figur- og kortspilsbutik i København søger deltidsmedarbejdere

Stillingen:

Du skal hjælpe kunderne i butikken med at finde den nyeste Magic: The Gathering eller Pokemon udgivelse, vejlede med det kortspilstilbehør der passer til kundens behov, hjælpe farmor til at finde den helt rigtige gave, plukke postordre, sørge for at hylderne altid er fyldt op og lageret spiller.

Butikken afholder i gennemsnit arrangementer 6 af ugens 7 dage, og der er et højt fokus på vores community, så som ansat i butikken er det vigtigt, man forstår at værne om den del.

Hovedparten af dit arbejde omhandler at være med til at give kunderne en god oplevelse, men der vil også være forskellige typer af forfaldende arbejde.

Der vil forekomme arbejde på både hverdage og i weekenden. I perioder, som eksempelvis op til jul eller når dine kolleger holder ferie, kan der være behov for ekstra vagter.

Faraos Cigarer har tegnet overenskomst med HK, så du er sikret at der er ordentlige arbejdsforhold.

Vi søger:

En glad og positiv M/K.

Det er ikke et krav at du her butikserfaring, men det vil være et plus.

Dog er det et krav at du har et bredt kendskab til vores kortspilsprodukter, som Magic: The Gathering, Pokemon, Yu-Gi-Oh og Flesh & Blood.

Du kan læse mere om Faraos Cigarer produkter på www.faraos.dk

Ansøgning indeholdende CV med relevant information og dit CV. (din erfaring med vores produkt grupper) bedes sendt på mail til job@faraos.dk, mærket: Kortspil deltid.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan stilles til magic@faraos.dk
Ansøgningsfrist er 01-07-2022 kl.: 18:00


Med Venlig Hilsen

Claus Okkerstrøm Danielsen, Afdelingsansvarlig Kortspil

Faraos Cigarer København