Dragons Lair bliver til Faraos Cigarer

Dragons Lair bliver til Faraos Cigarer

Nye butikker i Odense og Aarhus


Det er med stor glæde, vi kan afsløre, at Faraos Cigarer åbner afdelinger i Odense og Aarhus - Faraos Cigarer fusionerer nemlig med Dragons Lair under Faraos Cigarers brand. 

Men ikke nok med det, men med fusionen flytter Faraos Cigarer Odense til en helt ny 600 m2 butik på Klostervej 3 i Odense. Her kan man boltre sig i vores nye store spilleareal og den nye afdeling med danske og udenlandske tegneserier.

I Aarhus bliver den nye afdeling af Faraos Cigarer som før i tiden fyldt med brætspil, rollespil, figurspil, bøger, merchandise og meget mere.

Der kommer ikke nogen udskiftning i personale i hverken Odense eller Aarhus, så også i fremtiden vil du opleve sammen dedikerede og passionerede medarbejdere, der sætter kundeservice i højsædet.

Vi glæder os til at invitere dig indenfor i vores nye afdelinger.

Adresserne på de to nye afdelinger i Faraos Cigarer er:

Faraos Cigarer - Odense
Klostervej 3
5000 Odense C

Faraos Cigarer - Århus
Amaliegade 21
8000 Aarhus C

FAQ


Opdateret 6. juni 2019

Hvad handler alt det her om?

Faraos Cigarer er fusioneret med Dragons Lair. Dragons Lairs to butikker i Aarhus og Odense hedder derfor Faraos Cigarer fra 1. Juni 2019.

Hvad sker der med mine gavekort til Dragons Lair og Faraos Cigarer? Var det ikke nogle problemer med den der store legetøjskæde med ham fyren i bjørneskindshue?
No worries, du kan stadig bruge dine gavekort fra Dragons Lair og Faraos Cigarer i butikkerne. Kunder i Dragons Lair skal dog være opmærksomme på, at man kun kan bruge gavekort til Dragons Lair i butikkerne i Aarhus og København. 

Men hvad hvis jeg nu gerne vil bruge mit gavekort i Faraos Cigarer i København?
Så kan du bytte dit gavekort fra Dragons Lair i butikkerne i Aarhus og Odense til et Faraos Cigarer tilgodebevis. Det er en lidt snørklet arbejdsgang, men vi forventer, at det kun bliver et kortvarigt problem her i overgangsfasen.

Kan jeg bruge mit gavekort fra Dragons Lair på Faraos.dk?
Nej, desværre ikke. Du kan kun bruge gavekort fra Dragons Lair i butikkerne i Odense og Aarhus.

Kan jeg bytte mine varer, jeg har købt i Aarhus eller Odense i de andre butikker og omvendt?
Ja, de fleste varer. Men hardball-våben kan man stadig kun købe/bytte i Aarhus og Odense, og brugte tegneserier samt Magic-enkeltkort kan man stadig kun bytte i København

Jeg er helt vildt glad for (medarbejder x), kan jeg stadig være sikker på at møde vedkommende i butikken?
Det skal du ikke være bekymret for. Du kommer til at møde de samme passionerede medarbejdere i vores butikker.

Hvad sker der med Airsoft Armoury, som jeg plejer at købe mit hardcore hardball-gear fra?
Airsoft Armoury kan man ligesom tidligere finde i Faraos Cigarers fysiske butikker i Aarhus og Odense, så alt er ved det gamle. Det sammer gælder AirsoftArmoury.dk, der udover et kommende redesign, stadig fungerer, som det plejer.

Jeg hører noget om, at den tidligere Dragons Lair-butik skifter adresse i Odense, hvad sker der med det?
Jo, det er helt rigtigt. Dragons Lair, der nu er blevet til Faraos Cigarer, flytter i Odense. Vi åbner nemlig en helt ny butik på 600 m2 på Klostervej 3 i Odense. Der er masser af plads til at spille spil i butikken, og der kommer en helt ny tegneserieafdeling. Den åbner 1. juni 2019.

Ja, ja, I er gode til at sælge det her, men bliver det ikke altid lige lidt rodet i starten (eller længere)?
Ok, du har ret. Vi glæder os helt vildt til, at Dragons Lair og Faraos Cigarer bliver ét, men der kan opstå tekniske problemer undervejs - og nå ja, så kan det også være, at der mangler et møbel eller to, mens vi snedkerer. Vi forsøger at minimere generne, så meget vi kan, men vi håber, at du vil udvise tålmodighed, mens vi får hamret tingene på plads både teknisk og praktisk. Vi gør vores bedste for, at det er ventetiden værd.

Tl;dr-version:
Dragons Lair er blevet til Faraos Cigarer. Bum.