Brugte rollespil

Graduering af brugte rollespil


Rollespilsbogen
For at vurdere en rollespilsbog skal man overveje en række faktorer. En af de vigtigste faktorer er først at tælle, om de indvendige sider er til stede. En ufuldstændig rollespilsbog, der mangler sider, vil typisk være værdiløs. Derudover er der en bred vifte af mulige fejl. Disse kan omfatte manglende stykker af sider, rifter, tape, lim, manglende terninger/kort/plakater/dele, løse midtersider, rustne hængsler, blyantsstreger/tusch/farvekridt/kuglepen og andre defekter. Alle disse skader vil hver for sig føre til en nedsættelse af gradueringen.

Papiret
Kvaliteten af papiret er også meget vigtig. Hovedreglen er, at jo hvidere papiret er, jo bedre. En forringelse af papiret ses ofte i form af, at papiret bliver porøst. Fibrene i papiret bliver så skadede med tiden, at de mister deres bøjelige evne, og papiret ændrer farve fra hvid til cremefarvet og senere over i brun. Disse skader vil selvfølgelig også trække standen ned og dermed gradueringen.

Coveret
Coveret defineres som det omslag, der er omkring rollespilsbogen. Det består af en forside, en bagside, en inderforside og en inderbagside. Når man skal se på en rollespilsbog, vil den første ting, som man bemærker, være coveret. En slitage af coveret på rollespilsbogen skal medregnes i standen og klassificering af rollespilsbogen. Dette kan omfatte skader i overfladen, rifter, bøjede hjørner, revner, affarvning, tape, lim, samt en lang række andre former for slitage, som vi dækker i karaktererne angivet nedenfor. Vi anser tape for en fejl og ikke restaurering. Dette har været betragtet som en standard i lang tid, og vi anbefaler ikke brug af nogen tape på rollespilsbøger.

Softcover/Hardcover/Skærm/Box Set
Der er forskellige standarder for graduering inden for de forskellige typer af produkter.

Udbud og efterspørgsel
Det er vigtigt at huske, at standen kun er et element af rollespilsbogens egentlige værdi. Udbud og efterspørgsel er en anden væsentlig faktor.

Near Mint (9.0) - (10.0)


Rollespilsbogen fremstår ved første øjekast som ny, men har ved nærmere eftersyn op til få mindre fejl. Rollespilsbogen er ren med smidige sider. Ryggen kan have et par meget små preslinjer på højst 1 mm, farvegengivelsen både på cover og indersider skal se ud som ny eller med meget få fejl.

Ryggen er næsten helt flad. Coveret er forholdsvis fladt med næsten ingen overfladeslid, og forsideprintet er generelt klart med medium til høj refleksionsevne. Hæfteklammerne kan vise nogle misfarvninger, men det er ikke alt for synligt ved første øjekast. De indvendige sider og forside vil normalt være off-white til hvid, men kan være svag cremet/gulligt.

Det skal dog nævnes, at de nævnte fejl ikke er akkumulerbare - det vil sige, at bogen ikke kan have alle de nævnte fejl, men måske et par stykker af dem.

Very Fine (7.0) - (9.0)


Very fine er en meget fin rollespilsbog, som kan have været brugt flere gange, men som er blevet behandlet med omhu. Denne graduering giver mulighed for flere fejl. Nogle af de ovennævnte fejl sammen med en lille fold eller krølle i forsiden. Meget få presmærker ved ryggen. Et par små mærker på forsiden.

Forsiden kan have lidt overfladeslid, men har stadig sin oprindelige glans, og det samlede indtryk er, at det er en flot og velholdt rollespilsbog.

Fine (5.0) - (7.0)


Rollespilsbogen har typisk én større fejl eller mange små, for eksempel kan der mangle et stykke af coveret (2 til 3 mm), eller der er en op til 1 cm lang revne. Ryggen har slidlinjer omkring hæfteklammerne og folder fra åbning og lukning. Hvidheden af siderne er blevet ændret og minder om offwhite til en gullig farve. Rollespilsbogen kan have en skæv ryg, men er ikke skadet nok til at reducere de visuelle udtryk dramatisk. Misfarvning, farver der falmer og mindre pletter er tilladt.

Forsiden og/eller indersiderne kan have mindre revner og/eller folder. Forsiden kan være løs i det, men må IKKE være helt adskilt fra de indre sider. Nogle sider kan være brunlige, men ikke porøse. Hæfteklammerne kan være svagt rustne, og kan have afgivet en smule rustfarve til siderne. Tape kan til tider være acceptabel, men det betragtes som en større fejl, og bogen ville så generelt ikke have andre fejl som sådan. Igen gælder det, at de nævnte fejl ikke er kumulative.

Very Good (3.0) - (5.0)


I denne graduering indeholder rollespilsbogen stadigvæk alle sider, men med store folder og/eller en skæv ryg. Der er en lav forsideglans eller endog slet ingen. Den indvendige papirkvalitet er ikke god, og små stykker af siderne kan mangle. Hvis der er et stykke, der mangler i forsiden, må det ikke være større end ½ cm. Hængslerne er ikke stramme, og forsiden kan hænge lidt løst i dem.

Rollespilsbøger i denne kvalitet har næsten altid krøllede hjørner, snavset forside og en svagt medtaget ryg, men rollespilsbogen er fuldt ud funktionel.

Good (1.5) - (3.0)


Rollespilsbøger med denne stand er meget slidte, men stadig nogenlunde sammenhængende. Coveret er meget beskadiget eller tapet sammen. Papiret er slidt og brunt i farven og bogen har generelt mange små og store fejl.
Bogen ser meget slidt ud, men har stadig alle sider, og kan fint bruges.

Poor (0.5) - (1.5)


Rollespilsbøger med denne stand er meget slidte. Coveret kan være afhægtet fra bogen eller være i to dele. Bogen har mange store fejl og læseglæden og funktionaliteten vil være begrænset.