Varenr. 8054181515930
Mega Empires - The West
Civilisation Board Game
Mega Empires: The West er et civilisationsspil, der strækker sig fra stenalderen op til den tidlige jernalder, hvor hver spiller skal føre en civilisation gennem katastrofer og krige til storhed, udvikle teknologi og indgå i et komplekst netværk af handel og relationer med de andre spillere. Mega Empires: The West har en stor grad af interaktion mellem spillerne baseret på spillets ekspansions-, handels- og katastrofefaser, som skaber en stor omskiftelighed i spillet. Der er en meget lille grad af tilfældighed i spillet, da der ikke benyttes terninger eller tilsvarende. I stedet følgerne af krig, teknologi og katastrofer tæt knyttet til spillernes egne valg og taktik. Spillet er meget fleksibelt med spillerantallet, da spillerne i flere af spillets faser tager deres træk samtidigt, og handelsfasen er særligt dynamisk, da der er fri handel mellem alle spillerne, samtidig med at det gælder om at holde øje med de andre spilleres handel og holde hovedet koldt. Spillet er et helaftensspil. Mega Empires: The West kan kombineres med Mega Empires: The East for et endnu større spil. Kombineret kan op til 18 spillere dyste imod hinanden. Spiltiden er hovedsageligt uændret. Bemærk: Mega Empires er efterfølgeren til Western/Eastern Empires (som er efterfølgeren til Mega Civilization baseret på Avalon Hills Advanced Civilization). Ifølge udgiverne er Mega Empires kompatibel med Western/Eastern Empires. Spillet er på engelsk. Spillere: 3-9. Spiltid: 6-12 timer.
Vi har over 10.000 tilfredse kunder på Trustpilot
Om Produktet
Specifikationer
Søgefiltre
Om brætspil
Faraos Cigarers afdeling med brætspil fører tusindvis af spil til alle aldre og formål

Faraos Cigarers spilafdeling dækker over brætspil, kortspil og terningspil - som vi under et kalder for 'brætspil'.
Du finder brætspil for hele familien i spilafdelingen. Vi har selskabsspil for store og små, spil for de yngre, og moderne klassikere for hele familien, historiske krigsspil for hardcore krigsspilsentusiaster, finurlige spil for kreative sjæle, de nyeste og de mest klassiske brætspil for brætspilsentuisaster og de vildeste gamere. Hver uge føjer vi nye brætspil og udvidelser til vores samling, og på årsbasis får vi over 700 nye brætspil og 300 nye udvidelser på hylderne.
Vores udvalg af brætspil, kortspil, terningspil er både for to spillere, når man er en flok eller blot gerne vil spille solitaire, og vores spil kommer i mange forskellige sværhedsgrader.
Vores brætspil er på dansk og på engelsk, og mange af de engelske brætspil er det, der betegnes 'sprogneutrale' brætspil, hvor der kun er tekst i regelbogen, men ikke på kort eller spilleplade.
Mangler du en reservedel eller brikker i nye farver, har vi et godt blandet udvalg af løse spilbrikker, og du finder også kortlommer til at beskytte og forlænge levetiden på kortene i dit yndlingsbrætspil.