Varenr. 9788793840799
Anders And & Co.
60 år med danske serieskabere
I 2022 er det 60 år siden, at ”I Rembrandts fodspor” var at finde i Anders And & Co., og historien – skrevet af Knut Dokker og tegnet af Nils Rydahl – skulle blive starten på en massiv dansk produktion af tegneserier om ænderne og musene fra Andeby. Allerede i 1959 havde Nils Rydahl kreeret den første dansktegnede forside til bladet, men der skulle gå yderligere tre år, før man valgte at sætte en produktion i gang af danske historier. Anders And & Co. havde i de første år af bladets levetid nydt godt af at kunne tage historier fra det amerikanske blad ”Walt Disney’s Comics and Stories”, men efter at være blevet til et ugeblad i 1959 var der behov for yderligere indhold, da der blev færre og færre amerikanske historier at tage af. Den daværende chefredaktør for Anders And & Co. valgte derfor at hyre nye danske forfatterspirer og tegnere og indlede en egentlig lokalproduktion af Disney-historier, og det skulle blive starten på den produktion af historier om Andeby, der fortsat den dag i dag bliver styret fra København til det meste af Europa, Asien og endda Amerika, hvor det hele startede. I løbet af de seneste 60 år har hundredvis af danske forfattere og tegnere leveret verdensklasseunderholdning til Anders And & Co. og Jumbobogen, og denne bog hylder de største øjeblikke og blænder op for hele 37 danske historier. Tegneserierne bliver kædet sammen af interviews og artikler om 57 af de nuværende og tidligere forfattere, tegnere og personligheder fra Andeby, og redaktionen har derudover været i arkiverne og fremtryllet ikke tidligere viste skitser, scribbles og illustrationer i denne hyldest til de danske Andeby-skabere.
Vi har over 10.000 tilfredse kunder på Trustpilot
Om Produktet

Specifikationer
Søgefiltre
Tegneserier på dansk
Velkommen til Faraos Cigarers afdeling for tegneserier på dansk

I Faraos Cigarers afdeling for tegneserier på dansk fører vi både små og store titler fra Europa og USA på dansk.
Vi fører titler som Tintin, Splint & Co., Asterix, Linda & Valentin, Gammelpot, Blake & Mortimer og tusindvis af andre små og store titler.
Vi har også Danmarks største samling af brugte danske og udenlandske tegneserier. Her kan du finde sjældne og mindre sjældne eksemplarer af danske udgivelser. I vores butik på Vimmelskaftet 47-49 kan du også få vurderet din egen samling af brugte tegneserier.
Endelig har vi et stort udvalg af merchandise relateret til tegneserier. Vi har særligt et stort udvalg af merchandise, der tager udgangspunkt i Tintin og hans eventyr.